Danline har udviklet et komplet system til styring af alle "elektriske" opgaver på en campingplads.
For 10 år siden var det både bekosteligt og omstændeligt at udvikle styrings-systemer. Men i de sidste 5 år er der kommet supersmarte og prisbillige chips på markedet, som har fået udviklingsomkostninger og udviklingstiden til at falde drastisk.
Centralt i systemet er MQTT kø-systemet, som binder hele systemet sammen. De enkelte bokse kommunikerer med hinanden via kø-systemet, således at forbrug og informationer fra den ene overføres til de øvrige.
Kø-systemet gør det muligt, at et tastatur/kode på en boks aktiverer funktioner på en anden boks.
Opsætning af hele systemet foregår i Danplanner. Hver enkelt IOT controller kontakter Danplanner, når den starter op, og viser sin MAC-adresse. Kun bokse med ”godkendte” MAC adresser kan kommunikere med systemet.
Alle kortscanninger registreres af Danplanner. Alle aktive kort er overført til hver enkelt controller, således at systemet i det enkelte bruserum kan køre uden internet. Overførsel til Danplanner forudsætter, at der er internet forbindelse.
Wifi eller kablet.
Systemet kan køre via wifi, eller der kan kobles op med fast kabling.
Softwaren i de enkelte bokse kan online opdateres af Danline, hvis der opstår behov for dette. I hver boks kan der ligge 3 software pakker, pakken, som boksen er født med, den, der kører aktuelt, og en eventuel tidligere version.
Danline har udviklet en moderne, og prisbillig, controller til styring af installationerne på campingpladser. Systemet bygger på de nyeste komponenter.
Controlleren har følgende features:
4 stk Wiegand-porte til tastaturer og kortlæsere
4 stk relæ-udgange til styring af relæer
Ethernet til kablet internet, eller Wifi
Alle kortlæsere og tastaturer, som kører Wiegand protokollen, kan kobles til systemet.
Til den enkelte booking kan der oprettes flere kort, ligesom der kan kobles talkoder på bookingen.
Talkoder og kort bliver standard oprettet, således at de er gyldige i booking perioden. Booking perioden kan dog fortsat ændres og talkoder og kort følger ændringen.
Der kan i systemet oprettes ”administrative” koder og kort, som giver adgang til specialfunktioner, såsom at tænde alle brusere, sætte bruser på stand-by, åbne bom, lukke bom etc.
Nummerplade-scanning:
Axis cameraet, P1455-LE-3, er totalt integreret i systemet, så når kameraet læser en nummerplade, bliver "nummeret" sendt til den boks, som styrer bommen.
Kortscanning:
Ved bommen placeres en kortlæser.
Talkoder:
Indtastning af kode - får bommen til at åbne.
Tidsstyring:
Bommen kan også tidsstyres. Ved tidsstyring kan man afkoble scannere og tastaturer.
Inde & ude:
Danplanner kan holde styr på, hvor mange biler den enkelte booking har på pladsen. Hvis man prøver at køre flere ind end det tilladte maks, åbner bommen ikke.
Automatisk lagring af nummerplade:
Danplanner kan automatisk tildele den enkelte booking en kode. Når koden tastes ved bommen, flyttes den nummerplade, som kameraet sidst har set, ind på den booking, som koden tilhører.
I det enkelte baderum placeres et tastatur, med indbygget kortlæser.
Systemet kan sættes op, så en ”scanning/kode” giver varmt vand i x minutter.
Scanner man igen, får man varmt vand i 2 * x minutter.
Det kan også sættes op, så anden scanning slukker for vandet, og ”tilbagebetaler” den tid, man ikke brugte.
Der kan opsættes tidsstyring, således at enkelte baderum kobles af, feks. om natten, eller når der gøres rent.
Et bad, der af afkoblet, kan ikke benyttes, og tastaturet blinker.
Modbus
Modbus protokollen er yderst udbredt til industristyring. Protokollen går tilbage til 1979, og der findes meget standardudstyr, som understøtter protokollen.
Strømmålere:
På Modbus kanalen kan man koble intelligente strømmålere, således at tænd/sluk og aflæsning af stand kan ske fuldautomatisk.
Skal systemet kunne tænde og slukke, skal der være et hjælperelæ for hver måler.
Lorawan
Lorawan er et kommunikations netværk opfundet af Semtech i 2014.
Den store fordel ved et Lorawan netværk er systemets rækkevidde, som er adskillige kilometer på en campingplads.
I et Lorawan netværk overfører man meget små datamænger, ved ret lav hastighed.
I et Lorawan netværk skal man have en sender - feks. Milesight UG65 eller UG67, begge kan styre flere hundrede noder - modtagere.
Danline har udviklet vores egen Lorawan Node - modtager.
Modtageren er specialudviklet til at styre strømmålere med Modbus.
Der sendes kun pakker, når der er ændringer på måler, eller når der tændes eller slukkes.
Enheden har indbygget antenne, men kan også udstyres med en extern antenne.
Hver modtager kan styre op til 16 målere/relæer.
Enheden kan styres på: Kwh - tid - kr.
Feks: ved et bestemt KwH forbrug, en bestemt dato/tid, eller når der er brugt for 105 kr, så slukker den for strømmen.
BANEBRYDENDE - NYHED
Vinteren 2025-2026 er gået med at udvikle et helt nyt koncept for styring af låse.
En teknologi, som kun Danline kan tilbyde.
Vores Lorawan controller, som kan modtage et signal over stor afstand, kan nu kommunikere direkte med en bluetooth lås - uden yderligere hardware.
En lås med styring vil typisk koste under 3.000.
Montering og installation - er oftest et gør det selv projekt.
BANEBRYDENDE - NYHED